Fantastisk start i pokalturneringen

BAC/Bagsværd og BAK/Ballerup åbnede ballet til årets pokalturnering den 2. maj. Tirsdag den 14. maj blev det FIF’s tur til at melde sig ind i kampen, og med hele 80 deltagere fra klubben (tak for det!), var der jo basis for en fest på Frederiksberg Stadion. Og det blev det på mange måder.

De mange flotte resultater kender I allerede selv. Dem, der vil have dem genopfrisket, kan finde dem her.

Status for aftenen var, at BAK fik 200 point med sig og FIF hele 974. De point tæller 25 % i det endelige regnskab, så vi er kommet virkelig flot fra start! Tillykke med det.

En særlig stor tak til alle, der gav en hånd med at afvikle stævnet: Dommere, trænere, alle hjælpere ved øvelsesstederne, i boden og Frank ved grillen, ikke mindst (samt Kathrine, der løb efter ekstra forsyninger, da I viste jer at være meget mere sultne, end vi havde regnet med). Uden jer kunne vi ikke lave den slags arrangementer!

Vi glæder os til fortsættelsen på mandag i Bagsværd. Og til det store finalebrag i Ballerup lørdag den 31. august, hvor vi håber, at I har sat kryds i kalenderen og er klar til at give den en sidste skalle i kampen for at beholde pokalen hjemme på Frederiksberg endnu et år.

Se en stribe flotte stemningsbilleder fra aftenen - taget af Mikkel Skovgaard Hviid - her
 

Nyheder

Vores sponsorer