De 14 håbefulde atleter og de to trænere havde en fornøjelig sen eftermiddag sammen og holdet træner fast hver mandag på stadion.

Vi har i klubben, gennem længere tid, ønsket at reducere holdstørrelserne på vores Minihold og etablere en aldersopdelt træning for henholdsvis 6-7-årige og 8-9-årige. Vi vil gerne skabe en endnu bedre træningsoplevelse for både atleter og trænere samt sikre en øget fastholdelse af atleterne, end vi hidtil har set. Det skal være endnu sjovere og mere lærerigt at gå til atletik som Mini-atlet.

Vi har derfor besluttet at oprette et mandags Minihold til de 6-7-årige. De to Minihold (tirsdag og torsdag) ændres til at være for 8-9-årige. Disse to hold vil blive mindre, end de er i dag, i takt med, at de yngste skifter til det nye hold. Det vil ligeledes øge kvalitet af træningen for de ældste Mini’er, da også den kan målrettes endnu bedre fremadrettet. Samlet set får vi plads til endnu flere atleter i hele aldersgruppen, selvom vi samtidig nedjusterer størrelsen på de enkelte hold til maksimalt 25 atleter snarest muligt.


Nyheder

Vores sponsorer